Wix vs. WordPress: Hvilken tjeneste anbefaler eksperterne?

Når du skal bygge en hjemmeside, er der stor sandsynlighed for, at du kommer i kontakt med Wix eller WordPress, men hvilken af disse platforme er egentlig bedst at bygge en hjemmeside på? Det vil vi forsøge at besvare gennem en sammenligning af de to platforme. Her overvejer vi styrker og svagheder ved de to, samt hvad du bør vide om, inden du går i gang med dit projekt. 

Inden vi går videre, er det godt at præcisere, at WordPress og Wix ikke er identiske, hvilket også påvirker vores vurdering. Wix er, som de fleste er bekendt med, et hjemmesideprogram. Det betyder, at du får hosting, design og redigering tilgængeligt på én og samme platform. WordPress er på den anden side et Content Management System (CMS). Det giver dig langt bedre fleksibilitet, men det betyder også, at du selv skal stå for meget af det tekniske. 

Vi har derfor taget udgangspunkt i lang erfaring og gentagne tests, da vi skulle finde ud af, hvilken af disse der var bedst egnet. Resultatet af dette kan findes i nedenstående tabel, samt mere detaljeret i hvert afsnit på denne side. 

Wix vs. WordPress: En hurtig sammenligning

Har du ikke tid til at læse hele vores gennemgang? Så har vi samlet de bedste argumenter i tabellen herunder! Her vil du se, hvordan de to platforme har gjort det inden for forskellige områder.

KategoriWixWordPress
BrugervenlighedDet er meget svært at finde et hjemmesideprogram, der er mere brugervenlig end træk-og-slip-løsningen fra Wix. WordPress tilbyder ganske vist mere fleksibilitet end Wix, men du må forvente en stejl indlæringskurve – hvilket ikke gør det specielt brugervenligt for begyndere. 
DesignWix tilbyder mere end 800 forskellige skabeloner, som du kan vælge imellem, og du kan derefter tilpasse disse, som du ønsker, for at skabe den perfekte hjemmeside til dig. WordPress tilbyder en næsten ubegrænset løsning, hvor du kan skræddersy hjemmesiden præcis, som du ønsker den. Det er dog vigtigt at bemærke, at dette indebærer behov for kodning – eller at ansætte en, der kan kode. 
Applikationer og udvidelserUdvalget af applikationer på Wix markedspladsen er ikke det største, men du finder næsten alt, hvad du har brug for af muligheder. Fordelen er, at alle disse er udviklet specifikt til Wix, så de altid vil være kompatible. WordPress tilbyder et stort udvalg af applikationer, hvor du kan vælge og vrage blandt en række uafhængige udviklere. Mange af disse kræver dog et separat abonnement, hvilket ofte kan føre til højere driftsomkostninger for din hjemmeside. 
eCommerceWix har investeret stort i sit netbutiksmodul, og det er uden tvivl nået langt. Du kan blandt andet tilføje en webshop til næsten alle Wix-websteder ved at anvende til deres eCommerce-pakke. WordPress har ikke sin egen løsning til netbutikker, men du kan gøre brug af populære muligheder som WooCommerce. Det gør WordPress til en bedre mulighed for dig, der ønsker at skabe en rendyrket webshop på platformen. 
BloggingWix har en simpel editor til blogindlæg, hvor du kan bruge kategorier, tags, tilføje forfatter og lignende. WordPress har til gengæld en langt mere avanceret editor, hvor du kan skræddersy indlæg og tilføje en række forskellige medier. 
SEOWix giver dig mulighed for at ændre det grundlæggende som meta, beskrivelse og tags – men for mere avanceret SEO er platformen langt fra imponerende. WordPress har heller ikke et stort udvalg til SEO, hvilket betyder, at du skal downloade en udvidelse som Yoast for at styrke din SEO-strategi på platformen. 
VedligeholdelseWix-platformen er ikke åben for eksterne udviklere, hvilket betyder, at al software, du kommer i kontakt med, er styret af Wix. For dig som bruger betyder det, at du ikke skal bekymre dig om opdateringer og lignende – det styrer Wix. WordPess har et langt større behov for vedligeholdelse, end Wix har. Det skyldes, at du selv står for driften, og dermed også opdateringer, backups og lignende på din hjemmeside. 
KundeserviceWix tilbyder et dedikeret team, som kan kontaktes døgnet rundt gennem en række forskellige kanaler. WordPress er open source, så der er ingen virksomhed, der styrer tjenesten. Der er dog en række aktive communities og fora, der kan hjælpe med forskellige problemer. 
PrisWix bruger syv forskellige abonnementer, der spænder fra gratis til omkring $59 om måneden. Dette inkluderer alt, hvad du behøver for at køre dit websted. WordPress er i teorien gratis, men der er omkostninger forbundet med webhosting, domæne, udvidelser og lignende. Du bliver derfor hurtigt nødt til at nøjes med 200-1.500 kr. om året baseret på behov og specifikationer. 
Vil du prøve det selv?Prøv Wix GratisPrøv WordPress Gratis

Brugervenlighed

En del af det, der har gjort Wix til en af de mest populære platforme for nye websteder, er deres uovertrufne brugervenlighed. Her kan du hurtigt og nemt bruge deres træk-og-slip editor til at lave den hjemmeside, du ønsker. WordPress byder derimod på en meget stejlere indlæringskurve, og mange vil nok opleve, at brugerfladen er lidt teknisk krævende i starten. 

Vi er derfor næppe i tvivl om, at Wix går af med sejren i forhold til brugervenlighed. Dette kommer heller ikke som nogen overraskelse, da Wix netop er beregnet til begynderes behov. Her vælger du en af de 800 forskellige skabeloner og tilpasser den, som du ønsker. 

Design

Med over 800 forskellige skabeloner er Wix stærk i designkampen, men WordPress er stadig en tand bedre. Dette skyldes, at deres open source-platform giver en række eksterne udviklere mulighed for at skabe skabeloner til platformen. For dig som bruger betyder det, at du kan købe et WordPress-tema online og uploade det til din hjemmeside. På den måde er udvalget nærmest ubegrænset, og den klare sejr går til WordPress. 

Applikationer og udvidelser

Wix tillader ikke eksterne udviklere på sin platform, hvilket længe har betydet et begrænset udvalg af applikationer at vælge imellem. De har stadig ikke åbnet platformen, men de har efterhånden lanceret en række egenudviklede udvidelser, som kunderne kan bruge. På den måde kan du få tilføjet det meste af funktionaliteten til din hjemmeside. Det er dog langt fra godt nok i forhold til det udvalg, du finder hos WordPress. Utroligt nok er der mere end 50.000 udvidelser til WordPress CMS, så her kan du virkelig vælge og vrage efter behov. 

eCommerce

Begge platforme har efterhånden forsøgt at komme ind på markedet for webshops – men kun Wix har sin egen løsning. For nogle år siden introducerede de et særskilt modul, der giver brugerne adgang til en række funktionalitet relateret til at drive en webshop på Wix hjemmesider. WordPress gør det derimod nødvendigt at installere en udvidelse som WooCommerce, hvis du vil oprette en netbutik. Når det er sagt, er WooCommerce en gratis open source-løsning, der stadig har nogle fordele, som Wix ikke tilbyder. 

Hjælp og kundeservice

Når du opretter din første hjemmeside, kan der være meget at tænke på, og så kan det være godt at have nogen at spørge. Her tilbyder Wix kundeservice gennem en række forskellige kanaler, hvilket betyder, at de aldrig er langt væk. WordPress er derimod en open-source platform, hvilket betyder, at der ikke er nogen virksomhed bag løsningen. Du bliver derfor nødt til at nøjes med fora og forskellige udviklermiljøer for at få hjælp til problemer relateret til WordPress. Der findes selvfølgelig en del af den slags løsninger online, men vi foretrækker at have et kundeservicecenter at henvise os til – det gælder især, når du opretter din første hjemmeside, så her går sejren til Wix. 

Blogging

Når det kommer til blogging, er disse to giganter nogenlunde lige, men WordPress løber med den endelige sejr. Dette skyldes, at Wix’ editor simpelthen er lidt for simpel. WordPress tilbyder derimod en omfattende editor, hvor du kan tilføje videoer, billeder og en række forskellige plugins direkte til dit opslag. På den måde kan du på en næsten ubegrænset måde oprette visuelle indlæg, som du ønsker det. 

Behov for vedligeholdelse

En krævende del af at have en hjemmeside er vedligeholdelse – eller det kan den i hvert fald være. Vælger du en løsning som Wix, kan du slippe forholdsvis billigt på denne front. Virksomheden sørger selv for, at al software og udvidelser, der er tilgængelige på deres platform, er opdateret. Har du derimod bygget din side med WordPress, vil du selv stå for opdatering af CMS, udvidelser og alt det andet, der er på dit webhotel

Pris

Her var eksperterne lidt uenige, men det skyldes forskellige fortolkninger af prisgrundlaget. Wix er, som de fleste ved, en betalingstjeneste, hvor du kan vælge mellem syv forskellige abonnementer. WordPress er derimod i teorien gratis, men dette indebærer en række indirekte omkostninger relateret til domænet, webhosting osv. Her har vi valgt at tage udgangspunkt i de samlede omkostninger relateret til din hjemmeside – og så er der ingen tvivl om, at Wix giver mest værdi for pengene. 

Sammendrag

Skal du oprette din første hjemmeside, er det vigtigt, at dette foregår på en platform, hvor du får fyldestgørende vejledning, men også at funktionaliteten placeres på et passende niveau. Her vil de fleste nok ende med at skulle vælge mellem Wix og WordPress – og det er det, vi har forsøgt at sammenligne i denne artikel. Vi har set nærmere på, hvad de forskellige platforme tilbyder, samt hvilken der egner sig bedst til begyndere.