Digital marketing er fyldt med akronymer, som det ofte kan tage lidt tid at sætte sig ind i. Der er dog nogle elementer, der har en tendens til at dukke op hurtigt uden nogen god forklaring på, hvorfor disse er væsentlige for din strategi. Et af disse elementer er landingssider. Ikke alene er de helt essentielle til at konvertere kundeemner, men de kan også være komplicerede at oprette.
Dette bringer os til den første fejl, mange nybegyndere begår, nemlig at tro, at man hurtigt kan bikse en landingsside sammen. I denne guide vil vi derfor tage dig igennem alt, hvad du behøver at vide om landingssider, samt hvordan disse spiller en vigtig rolle i det digitale markedsføringslandskab.
Klar til at lære mere om en landingssider? Læs videre, så sætter vi fut under konverteringerne.
Hvad er en landingsside?
Kort sagt er en landingsside enhver side, som en forbruger kan lande på. I markedsføring taler vi dog gerne om selvstændige hjemmesider, der har til hensigt at konvertere forbrugere på et bestemt punkt. Disse sider er fortrinsvis adskilt fra din normale hjemmeside, da de skal opfylde et enkelt, fokuseret formål. Sådan en hjemmeside er ofte knyttet til løfter givet i dit indhold, men de er også et vigtigt skridt på vejen mod et salg.
Vi kan derfor sige, at en landingsside er det første konkrete skridt mod, at en besøgende på din hjemmeside bliver kunde. Landingssider er ofte forbundet med særlige tilbud eller freebies, der tilbyder en potentiel kunde noget af værdi i bytte for deres kontaktoplysninger.
En landingsside kan sagtens være noget, du klikker dig igennem på vej til en anden side, gerne en netbutik eller argumentationsplatform. Landingssider, der er mere salgsorienterede, giver ofte rabat, gratis prøveversioner eller lignende, så en kunde bliver trukket tættere på et endeligt salg. En veldesignet landingsside vil overbevise potentielle kunder om, at det er værd at udveksle kontaktoplysninger med, hvad siden tilbyder. Det er derfor vigtigt, at landingssider har en god synlighed, gerne gennem strategisk placering på virksomhedens hjemmeside, men også andre steder på nettet.
Det er også værd at bemærke, at en virksomhed kan have flere landingssider som en del af sin brugerrejse. Her er det vigtigt at lave målrettede landingssider til segmenterede kundepopulationer, så den valgte landingsside er tiltænkt dem, der finder den.
Hvor effektive er landingssider som en del af strategien?
Der er lavet flere undersøgelser af, hvor effektive landingssider egentlig er, og her er der dukket nogle spændende opdagelser op. En gennemgang af landingssider viste, at 68 % af landingssiderne i undersøgelsen indeholdt fem handlingsfremmende links. På disse sider var der en konvertering på 10,5 % blandt de besøgende. Den samme test sammenlignede dette med landingssider, der kun havde et kandlingsfremmende link. Disse havde til gengæld en konverteringsrate på 13,5%.
Sociale elementer har også vist sig at være meget nyttige på landingssider. Så snakker vi gerne om kundeanmeldelser, fotografier, opslag fra sociale medier og lignende. Faktum er, at sider, der har sociale elementer kan fremvise en konvertering på 12,5 % – mens dem uden kun opnåede en konvertering på 11,4 %. Der er også forskel på browser og mobil landingssider, så her er det vigtigt at huske, at meget af trafikken plejer at komme fra mobile enheder.
Hvornår har du brug for en landingsside?
En vigtig grund til, at mange vælger at bruge landingssider er, at de gør det muligt med automatisering. En god landingsside kan klare salgsargumentet for dig døgnet rundt, selvom der ikke sidder nogen ved telefonen. En landingsside kan ofte være den mest effektive mulighed for at drive salg eller indsamle kundeemner. Uanset om du bruger PPC-annoncering, en leadmagnet, indhold eller fokuserer dit indhold gennem en brugerrejse, er en landingsside ofte et godt værktøj til at tiltrække potentielle kunder.
For at illustrere, hvordan en landingsside kan spille en vigtig rolle som en del af din strategi, har vi samlet nogle almindelige situationer, hvor en landingsside ville være naturlig:
- PPC-annoncering: En populær strategi blandt digital marketing-eksperter er at have en landingsside dedikeret til en bestemt annonce. Det skyldes, at Google præsenterer annoncer ud fra en samlet vurdering af relevans. En tilpasset landingsside til annoncen kan derfor øge sandsynligheden for god placering, og dermed bedre eksponering over for potentielle kunder.
Der vil også være dem, der mener, at sådanne annoncer bør henvise til en startside eller produktside, men landingssider har faktisk opnået en højere konvertering. Det skyldes ofte, at kunden finder netop det produkt, de leder efter, og derefter udforsker andre muligheder.
- Leads: En landingsside er ofte linket til forskellige leadmagneter, det vil sige indhold, der har til formål at tiltrække potentielle kunder. Dette kan være en landingsside, der tilbyder en gratis e-bog, rabatkoder eller andet indhold, der tilføjer værdi til besøgende i bytte deres kontaktoplysninger.
- Opmærksomhed: En god landingsside vil lede besøgendes opmærksomhed mod det indhold, vi ønsker. De kan derefter enten fuldføre konverteringen (efterlade deres kontaktoplysninger) eller gå tilbage til, hvor de kom fra.
- Tiltræk forskellige typer kunder: Fordelen ved en landingsside er, at den kan skræddersyes til en bestemt kundegruppe. Forskellige landingssider kan således få indholdet til at appellere bedre til forskellige potentielle kunder. Du kan også tilpasse indholdet, stilen og ikke mindst den annoncering, der er linket til siden – så den bliver mere attraktiv for de pågældende kunder.
- Nemmere test: Sidst men ikke mindst vil en målrettet landingsside gøre det nemmere at teste produktet. Ved at vide, hvilken målgruppe siden er tilpasset til, kan du nemmere tilpasse indhold, medier og potentiel feedback. Dette sikrer, at du hurtigt kan perfektionere et optimalt resultat for den relevante landingsside.
Hvorfor er landingssider bedre til at konvertere trafik?
En simpel forklaring på, hvorfor landingssider opnår bedre resultater end andre hjemmesider, er ganske enkelt, at de har et målrettet fokus. Landingssider har en tendens til at have et ensartet mønster, der driver tillid og besøgende mod et bestemt mål, hvilket giver mindre plads til distraktioner undervejs. Dette inkluderer nogle vigtige elementer såsom begrænset navigation, enkelhed, konsekvent fokus på det ønskede resultat og få eksterne links. Vi har også set en sammenhæng mellem landingssider, der promoverer et bestemt tilbud, og et bedre resultat for konvertering på det pågældende tilbud.
Hvorfor bruge en landingsside?
Som udgangspunkt kan vi sige, at du skal bruge en landingsside, når du ønsker et bestemt resultat. Du kan bestemt forsøge at lave den samme brugerrejse på din hjemmeside, men her er der en række elementer, som hurtigt kan forstyrre det ønskede resultat. Derfor vil det altid være mere rentabelt at have en dedikeret landingsside frem for at bruge travle hjemmesider eller virksomhedens generelle produktsider.
Brugere kan godt lide en hjemmeside, der giver dem tydelig information om forskellige udfald, og netop derfor er en landingsside ofte et nyttigt værktøj. Her kan du give kunden en klar forståelse af, hvad forskellige klik resulterer i. Som vi har været inde på tidligere, anbefaler vi også at linke landingssider til PPC-annoncering, så du får mest muligt ud af disse investeringer. Det vil dog være vigtigt, at du bruger den rigtige type landingsside, og netop derfor vil vi se på, hvilke alternativer der findes.
Lead generator landingsside
Denne type landingsside har til formål at indsamle kontaktoplysninger fra potentielle kunder, og de bruger ofte en informationsformular til at gøre dette. Dette er en meget populær type landingsside, og de er ofte den type, der tilbyder belønninger for kunder, der giver deres kontaktoplysninger. Du kan for eksempel få tilbud om en gratis e-bog, skabeloner og unikke tilbud på rabatter eller lignende. En lead generator skal helst placeres midt i salgsprocessen, så kunderne allerede har en god forståelse for produktet og dermed er mere modtagelige for et tilbud.
Click-through landingsside
En Click-through-side indsamler ikke selv information, men fungerer kun som mellemled mellem den pågældende annonce og den side, du ønsker, at kunden skal besøge. Denne er ofte knyttet til en indkøbskurv eller netbutik, der har det pågældende produkt, som kunden overvejer at købe. Disse er ofte mindre omstændelige end en Lead-generator, og de inkluderer derfor normalt kun en hurtig introduktion om produktet, før du opfordrer til et køb.
Squeeze page
En squeeze page kan praktisk talt sammenlignes med en lead generator, men de er ofte meget nemmere at sætte op. Hvor en lead generator tilbyder en belønning i bytte for kontaktoplysninger, vil en squeeze page være en hurtig tilmelding til den generelle e-mail-liste. Det er ofte formularer, du finder overalt på hjemmesiden, fx i form af hurtige tilmeldinger til ‘Tilmeld dig vores nyhedsbrev‘. Det er med andre ord korte, sparsomt detaljerede landingssider, der ikke overlader meget lidt til fantasien. Disse fører normalt til en bekræftelsesside for abonnementet, men bør også have en hurtig exit, hvis kunden ønsker at fortsætte brugerrejsen et andet sted.
Salgsside
En rendyrket salgsside er ofte det, du bruger i sidste ende i din salgsproces. Det betyder også, at disse ofte er de sværeste at designe. Nu handler det ikke længere om at samle potentielle kunder, men derimod om at overbevise dem om at købe netop det pågældende produkt. Det er her salgsviden kommer i spil, og det er vigtigt, at hjemmesiden er velskrevet. Du bør derfor sikre dig, at det ikke bliver for aggressivt, men også at det ikke er afvisende, så du mister potentielle kunder undervejs i processen. Som udgangspunkt vil dette være den vigtigste side i processen, og siden bør derfor skrives så godt som muligt.
Længden af en salgsside afhænger af, hvad du vil sælge, samt hvor svært salgsargumentet er at kommunikere til dine kunder. Uanset hvor lang siden er, skal salgspitchen komme tydeligt igennem til kunden – så man får værdien af det, du vil sælge, frem på en overskuelig måde. Målet er her at låse selve salget, som kan være krævende skriftligt.
Inforeklame
Inforeklame er så tæt på indholdsmarkedsføring, som vi kommer, når det kommer til en landingsside. Disse handler om at præsentere en velskrevet historie for potentielle kunder, og derefter bruge forskellige salgsmetoder til at fange kunderne mod slutningen af processen. Det bedste eksempel på denne type markedsføring kommer fra de traditionelle infomercials, der ofte prægede tv-billedet i slutningen af 90’erne. Selvom dette kan lyde som en forældet metode, har forskning vist, at imponerende resultater kan opnås med velskrevne infomercials.
Splash-side
Dette er en form for landingsside, som langt de fleste er stødt på, og den kan placeres hvor som helst i processen. Disse er normalt simple formularer, som kræver lidt af kunderne at udfylde. Mange har sikkert oplevet en splash eller såkaldt pop-up, når de er på vej væk fra en hjemmeside. Så dukker der ofte et godt tilbud op, der får dig til at genoverveje, hvad du havde i tankerne. De kan også bruges som et værktøj til at indsamle grundlæggende oplysninger om dine kunder, når de går ind på din hjemmeside. Så er der ofte tale om aldersgrænser og andre følsomme oplysninger, der skal bekræftes, før man kan præsentere forskelligt indhold.
Sammendrag
Landingssider er uden tvivl et effektivt værktøj, men det handler om at bruge dem korrekt. Derfor har vi i denne guide kigget nærmere på, hvorfor du skal have en landingsside som en del af din brugerrejse, samt hvilke muligheder der gemmer sig med dette populære værktøj. Vi har også set nærmere på de forskellige landingssider, der findes, så du får en bedre forståelse af, hvornår/hvor du kan bruge en landingsside. Formålet med dette er, at du skal bruge de rigtige værktøjer på det rigtige område, og dermed opnå de relevante resultater, der er mulige.
Det er vigtigt at huske, at en landingsside skal være overbevisende, uden at den er påtrængende. Du bør derfor bruge god tid på at skrive copy til en landingsside, eller vælge at bruge professionelle skribenter til at udarbejde en velegnet tekst. På den måde er du sikker på, at budskabet kommer frem, som det er passende, uden at det kræver en masse tid fra potentielle kunder.